En dag uden tal

“En dag uden tal” tager udgangspunkt i min egen femåriges udtalelse: “Kan vi ikke trampe på alle tallene og smide dem i skraldespanden”. Det skal man ikke sige til en matematiklærer – eller også skal man – for det blev til historien om drengen Otto og en dag, hvor tallene er væk. Den giver anledning til at snakke om mange af de steder, vi bruger tallene, måske lægge mærke til dem endnu flere steder i hverdagen og styrke interessen for tal.

Bogen vil være en glæde for børn der elsker tal. Og vigtigere endnu: kan blive en åbenbaring for børn der endnu ikke har fundet ind i tallenes rige rige. Svend Åge Madsen.

… det burde simpelthen være en bog der stod på alle skoler. Bogen er skrevet på en sjov og spændende måde, som både fanger børn som voksne. Illustrationerne er fantastiske og ikke mindst sjove, og gør det nemt at tale med sine elever om, hvordan en dag uden tal ville se ud. Jeg har oplevet mange elever inklusiv mig selv, som ville ønske, at der ikke var nogle tal, men efter at have læst bogen, må jeg erkende, at selvom en dag uden tal ville være sjov, så ville det måske i virkeligheden være meget sværere. – Andreas Herum Larsen, matematik i vanskeligheder.

Fra bagsiden: Otto er ikke ret vild med at regne. Faktisk ville han ønske at der slet ikke var nogen tal i verden, for så ville alting være meget mere enkelt. En dag går Ottos ønske i opfyldelse, men det bliver ikke helt, som han havde forestillet sig. For hvordan kan man egentlig vide, hvornår man har fødselsdag, eller finde den rigtige størrelse på fodboldstøvlerne uden tal? Og hvad med lommepengene og betalingen hos købmanden? Det bliver en meget mærkelig dag.

Pris 160 kr. inkl moms.