“Hvad er størst 0,17 eller 0,8?”. Når decimaltallene driller får jeg ofte følgende svar og argument: “Det er 0,17 for 17 er større end 8.” Vi skal prøve at bruge billedet nedenfor og sammenligne hvor mange skyskrabere, højhuse, huse, hytter, legehuse, telte, dukkehuse hvert tal har. Vi sammenligner først antal skyskrabere – den med flest vinder. Har de lige mange skyskrabere vinder den med flest højhuse osv. 0,17 har én skyskraber mens 0,8 har 8 – derfor er 0,8 størst. Prøv quizzen nedenfor, hvor der sammenlignes på antal skyskrabere, højhuse mv.

Decimaltal på tallinje: Prøv også at printe decimaltallene nedenfor, klip dem ud og placer dem på en tallinje fra 0 til 2. Brug skyskrabere og højhuse mm. til at placere dem rigtigt i forhold til hinanden.
Det kan være sjovt at sætte decimaltallene på tallinje før snak om skyskrabere, højhuse – og så rette dem bagefter. Det kan give nogle gode aha oplevelser :-).


Decimaltalkrig: Tallene ovenfor kan også printes, klippes ud og anvendes til spillet krig. Hver gang sammenlignes tallene først på antal skyskrabere, højhuse osv.
Målinger: Snak om decimaltallene i forbindelse med højder eller andre målinger. Hvis man skal være mellem 1,7 meter og 1,8 meter høj – hvor høj kan man så være? Brug igen skyskrabere, højhuse til at sammenligne de foreslåede tal.

